Vilde billeder: Baby er så behåret, at det kunne ses i mors mave

Et australsk spædbarn blev født med bemærkelsesværdigt meget hår. Heldigvis er moren frisør SE VIDEOEN HER

Selvom hun kun er få måneder gammel, har australske Alexis Bartlett allerede misundelsesværdigt hår. Video: Caters News

Som taget ud af en reklame for shampoo og andre hårprodukter blev den australske pige Alexis Bartlett født.

Hvor spædbørn normalt er så godt som skaldede ved fødslen, blev den nu seks måneder gamle pige født med en frisure, der er som taget ud af et britpopband i 90'ernes Manchester.

- I starten var vi begge chokerede, fortæller faderen Adrian Bartlett til Caters News og fortsætter:

- Det var ikke engang bare hendes hoved, hun havde sågar pandehår og hår udover hele ryggen - for slet ikke at nævne hendes behårede bagdel.

Se også: Baby får vasket hår for første gang: Det er umuligt ikke at smile

Se mere i videoen over artiklen

Forældreparret var ellers forberedt på lidt af hvert, da 32-årige Adrian Bartlett selv blev født med hår, og muligheden for det blev yderligere understreget i løbet af moderens, Nicola Bartlett, graviditet.

- Ultralydsbillederne viste endda, at hun ville blive behåret, så det var en klar indikation af, at hun nok ville følge i mine fodspor, fortæller faren om sin datter.

Den vilde hårpragt bliver ikke mindre ironisk af, at moderen arbejder som frisør. Men parret hygger sig med det.

Alexis er i dag seks måneder gammel og med sit nu skulderlange hår tiltrækker hun sig ikke mindre opmærksomhed, når familien er ude at spise eller på de australske strande, hvor datteren allerede passer ind med sit surferlange hår.

Se også: Datter arver sjælden pigmentfejl fra mor: Har to hårfarver

- Fremmede stopper os altid, hvorend vi går, i så høj grad, at vi i dag ikke kunne forestille os at have en skaldet baby, siger den stolte far og slutter:

- Jeg elsker hendes hår. Det giver så meget personlighed og karakter.

Se de vilde billeder i klippet over artiklen

Mor sniger sig væk fra sovende baby (Video: Jukin Media)

1 af 3 Foto: Caters News
2 af 3 Foto: Caters News
3 af 3 Med rockstjernehår i så tidlig en alder har Alexis Bartlett hurtigt gjort sig bemærket. Foto: Caters News
36 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere