Yusof sælger sin Audi med årets vildeste annonce

Dba-bruger forsøger at sælge sin Audi A3 til dig, der savner selvtillid og street cred

'En pengemaskine på 4 hjul til at kompensere for de 11,4 km/l, fordi hey, fuck miljøet, am I right?', skriver en krestiv Audi-sælger. Foto: Skærmbillede fra dba.dk
'En pengemaskine på 4 hjul til at kompensere for de 11,4 km/l, fordi hey, fuck miljøet, am I right?', skriver en krestiv Audi-sælger. Foto: Skærmbillede fra dba.dk

Har du en ambition om at blive Vestegnens nye bølle? Så er det måske på tide at samle dine sort tjente penge sammen og samle dem i en stak, så du kan blive den nye ejer af Yusof A.’s Audi A3.

I en sjov og halvgrov annonce viser dba-brugeren på ironisk vis en stor forståelse for sin målgruppe i sit forsøg på at komme af med sin Audi A3 med ’1,6 Ambition, 3-dørs, 1997, servostyring’, som står i Rødovre og søger en ny ejer for kun 9000 kroner.

’Elsker du at sniffe coke i lange baner og gå amok i en mega amfetamin rus?? Så har jeg den perfekte bil til dig! Få øget din selvtillid og Street cred med denne super seje Audi A3 fra 1997’, skriver den ærlige sælger, som dog advarer om, at højttalerne i bilen, der også har fede fartstriber i form af ridser i siden, ikke virker.

’Så du kan ikke høre Gilli, Sivas eller mellemfingamuzik, medmindre du får dem fikset (nok et par løse ledninger, der skal fikses. Men fiks også lige Gilli og de andre, de lyder af lort til). Så kør forbi thansen og lav din egen technofest på hjul. Husk Mokai og dansekiks’, lyder det fra Yusof.

Med i købet følger endda også et løst panel, som kan pilles af, så man kan få plads til alt fra penge til våben og stoffer ’eller din intetanende kærestes ejendele’.

- Jeg købte den af en polsk mand i Slagelse i sin tid, og jeg tænkte bare, så langt ned kan man næsten ikke synke, med mindre man kommer så langt ned, som den her bil er sænket, siger Yusof A til Ekstra Bladet, da vi kontakter ham for at høre nærmere om det gode tilbud. Han vil ikke ud med, hvad han selv har betalt for Audien, men forklarer, at han skulle bruge den, fordi han arbejder som mentor ved siden af sit studie, og det kræver noget kørsel.

- Men hey, hvem ved, måske bliver det en polo næste gang, griner Yusof, mens han tjekker sin indbakke, hvor to allerede har henvendt sig på Audi-annoncen.

Johannes fra Bornholm benyttede også ærlighed i forsøget på at komme af med sin bil. Den var der slet ingen street cred at hente i, men der medfulgte en 'kæmpe kopholder til urnen med dine testikler'.

38 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere