Christchurch

I september sidste år blev Christchurch i New Zealand ramt af et endnu kraftigere jordskælv, men dengang døde ingen.

Myndighederne melder allerede nu, at mindst 65 har mistet livet.

Forskellen handler om tid og sted, fortæller den danske generalkonsul i Auckland. Denne gang ramte skælvet nemlig lige midt i Christchurch.

Læs også: Danskere savnes efter jordskælv i New Zealand

- Det kom om dagen, hvor gaderne var fulde af mennesker, så de bygninger, der faldt sammen, faldt i stor udstrækning ned over dem, der var på gaderne, siger generalkonsul Niels Jægersborg til ekstrabladet.dk.

- Det er det, der er hele forskellen.

Læs også: Jordskælv i New Zealand dræber mindst 65

Ringer og beder om hjælp
En del danskere i området omkring jordskælvet har allerede ringet til konsulatet og bedt om hjælp.

- De vil selvfølgelig gerne vide, hvordan de kan komme hjem. Lufthavnen er jo lukket, siger Niels Jægersborg.

Læs også: Mange døde efter jordskælv i New Zealand

Konsulatet henviser til lufthavnen i byen Dunedin og hjælper med at udstede nødpas til dem, der ikke kan komme tilbage til deres hoteller og hente deres pas.

Generalkonsulen har ikke kendskab til nogen døde eller sårede danskere, men ved at der er en del i området.

Se, hvor jordskælvet ramte.