Invaderes af fisk: Nu sætter de strøm til dem

En overflod af karper har ifølge myndighederne i Kentucky tvunget dem til at give fiskene stød

Lidt elektricitet, og så blev det med ét lettere at få øje på de mange invasive fisk. Video: Reuters/Kentucky Department of Fish and Wildlife Resources

De yngler og de æder, og det i en sådan grad, at myndighederne i Kentucky har set sig nødsaget til at gøre noget ved problemet.

De mange invasive asiatiske karper, der blev introduceret i USA af malle-opdrættere i 70'erne, æder simpelthen så meget, at det går ud over de andre fisk i økosystemet, skriver CNN.

Myndighederne er derfor nødt til løbende at holde tal på bestanden, hvilket dog kan være svært at klare med med det blotte øje og nogle streger på en blok.

Samfund - 30. mar. 2019 - kl. 16:13 Fiskere afprøver myte - og den passer!

Straks lettere bliver det, hvis man sætter strøm til staklerne. Det ved Kentuckys afdeling for fisk- og vildlivsressourcer, der i videoen ovenfor har forsøgt at illustrere, præcis hvor mange karper der rent faktisk svømmer rundt i området - i dette tilfælde ved Barkley Dam i den sydvestlige del af staten.

At give fisk stød er ifølge afdelingen en almindelig praksis, når det kommer til at tælle eller i andre tilfælde mærke dem, forklarer afdelingen. Manøvren dræber nemlig ikke, men bedøver blot fiskene midlertidigt.

I det konkrete tilfælde ovenfor blev fiskene dog ikke sat ud igen, men solgt og anvendt til produktion af gødning, fiskefoder og fødevarer.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvor kentuckianerne med udgangspunkt i ovenstående kan forsvare deres alternative indfangingsmetode, havde fiskeren herunder lidt sværere ved at forklare, hvorfor det var nødvendigt at kaste sprængstof fra sin kutter.

Samfund - 12. mar. 2019 - kl. 13:20 Fisker i shitstorm: Kaster sprængstof mod søløver

Ladningen kastes ud og eksploderer sekunder efter om hovederne på de intetanende søløver. ADVARSEL: Videoen kan virke stødende. Privatoptagelser

54 kommentarer
Vis kommentarer