Rekord: Se Danmarks dyreste lejlighed

Med udsigt til Øresund og Københavns tårne og spir kommer den dyreste lejlighed, der nogensinde er blevet sat til salg i Danmark, til at ligge

(Foto: COBE arkitekter)

Den 380 kvadratmeter store lejlighed i 'The Silo' i den københavnske Nordhavn kan blive din for den nette sum af 29.995.000 kr.

Og hvad siger ejendomsmægleren så, nå han skal sælge en lejlighed til knap 30 millioner?

- Lejligheden er på grund af den høje lofthøjde på cirka syv meter. Den har fire altaner på 16 kvadratmeter pr. stk. og et samlet udeareal på cirka 64 kvadratmeter. Og så er der en ugeneret unik udsigt over Øresund mod øst - og København mod vest, lejligheden er beliggende omkring 41 meter over gadeniveau. Siloen får eget fitnesscenter, en bemandet reception, flere af lejlighederne får privat vinrum og elevator fra gadeniveau direkte op til lejligheden, som det ses blandt andet i New York’, fortæller ejendomsmægler Lasse Lemche fra Realmæglerne Nordre Frihavnsgade

De står for udbuddet af lejlighederne i 'The Silo'-projektet, som den 30 millioner kroner dyre lejlighed er en del af.

København har de dyreste lejligheder
I mange år var det ellers boligerne i Tuborg Havnepark og Tuborg Sundpark i Hellerup, der toppede listerne, men i de senere år har de københavnske luksuslejligheder taget et skridt op i en helt anden prisklasse. Det skriver boligsiden Boliga.dk

Den tidligere udbudsrekord på lejlighedsmarkedet blev sat i april 2014, hvor en 320 kvadratmeter stor lejlighed på Christianshavn blev sat til salg for 27,5 millioner kroner.

Og ejendomsmægleren er ikke nervøs for, om der findes en køber til den dyre hybel.

- Vi har allerede solgt en lejlighed i Siloen til over 20 millioner kroner, så der er køberne til lejlighederne i dette prisniveau. Vi har også haft henvendelser på lejligheden til kr. 29.995.000, fortæller Lasse Lemche.

Se videoen og billeder fra den dyre adresse i klippet øverst.

55 kommentarer
Vis kommentarer